Integritetsmeddelelse til brugere af Norton Anti-Theft og Norton Mobile Security

For brugere, der befinder sig i EMEA-området, er Symantec Limited, Irland, dataansvarlig.  Du har modtaget denne meddelelse, fordi du har licens til Norton Anti-Theft eller andet Norton sikkerhedsprodukt, som f.eks.  Norton Mobile Security, som indeholder en sporingsfunktion og Sneak Peek, som er en billedfunktion, der vil blive aktiveret ved installation af dit Norton-produkt.

Information, som vi indsamler, og hvordan vi bruger den

Den placeringsfunktion, der er tilgængelig på din enhed, indsamler dine placeringsoplysninger én gang i timen, når enheden er i default mode (“placering”).  Du kan ændre indsamlingsfrekvensen på placeringen via Norton Anti-Theft eller Norton Mobile Security websitet.  Softwareklienten indsamler desuden placeringsoplysninger, hver gang du logger ind på websitet.  På hvert givet tidspunkt viser internetsiden de sidste to rapporterede placeringer. Hvis du melder din enhed stjålet eller bortkommet, rapporteres placeringsoplysningerne hvert femte minut, og websitet vil vise de sidste fem placeringer.  Symantec gemmer kun de sidste ti placeringer og sletter automatisk de ældste placeringsoplysninger, når de har overskredet denne grænse. Du kan se de rapporterede placeringer på Norton Anti-Theft eller Norton Mobile Security websitet. Placeringen indsamles for at hjælpe dig med at kunne spore enheden, både før og efter den er rapporteret bortkommet eller stjålet.

Hvis du rapporterer din enhed bortkommen eller stjålet vil softwarens Sneak Peek-funktion desuden indsamle billeder taget hvert femte minut af enheden. 

Placeringen og billederne vil blive sendt til Symantec Corporation i USA, hvor de vil blive behandlet for at lokalisere din enhed  (“tjenesten”). Hvis du logger på Norton Anti-Theft eller Norton Mobile Security websitet, vil du kunne se de sidste ti billeder, som er taget af din enhed. 

Norton-produkter, som indeholder placeringssporing og Sneak Peek kan indsamle andre personlige oplysninger. For at få et overblik over hvilke datakategorier, der findes for det produkt, du har købt, se de gældende EULA-vilkår.

Deling af dine oplysninger

Symantec sælger, lejer, leaser, udleverer eller videregiver ikke dine personlige eller placeringsinformationer til tredjemand, medmindre det er nødvendigt for at levere tjenesten.   Symantec kan dele placeringsoplysningerne vedrørende enheden med Skyhook Wireless Inc., tredjemands tjenesteudbyder, som leverer en del af tjenesten.  Vi udveksler ikke personlige oplysninger med Skyhook. Symantec er en verdensomspændende organisation, og vi kan gemme og behandle dine oplysninger med tilknyttede selskaber i andre lande, herunder USA og andre lande uden for EØS, der muligvis ikke tilbyder samme grad af beskyttelse som i dit land.   Symantecs indsamling, anvendelse, behandling og overførsel af dine data vil blive udført i henhold til de højeste standarder. For data indsamlet inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"), har Symantec taget skridt til at sikre, at de indsamlede data, såfremt de sendes uden for EØS-landene, får en nødvendig grad af beskyttelse, som det kræves i databeskyttelseslovene inden for EØS/Schweiz. 

Indsamling af dine placeringsoplysninger er nødvendig for at kunne levere Norton Anti-Theft serviceydelserne

Det er ikke obligatorisk at udlevere dine data, men det er nødvendigt at modtage tjenesten.  Hvis du ikke accepterer indsamling af dine placeringsoplysninger for din enhed eller de billeder, der er taget med din enhed, skal du afinstallere Norton Anti-Theft eller Norton Mobile Security. Hvis du gør det, kan Symantec ikke levere tjenesten til dig.  

Sikring af dine oplysninger 

Symantec har gennemført passende administrative, tekniske, fysiske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med international informationspraksis, herunder kryptering af dine oplysninger, for at beskytte dine personlige oplysninger. Disse foranstaltninger inkluderer:

Fysiske forholdsregler så som låste døre og arkivskabe, kontrolleret adgang til vores afdelinger og sikker destruktion af medier, der indeholder personlige oplysninger.

Teknologiske forholdsregler så som brug af Symantec antivirus og software til beskyttelse af endpoints, kryptering og overvågning af vores systemer og datacentre for at sikre overensstemmelse med vores sikkerhedspolitikker, og i særdeleshed overføres kreditkortoplysninger ved hjælp af secure socket layer (SSL)-kryptering.

Virksomhedsmæssige forholdsregler via uddannelses- og informationsprogrammer om sikkerhed og fortrolighed, for at sikre at medarbejdere forstår vigtigheden af og midlerne, hvormed de skal beskytte personlige oplysninger, samt fortrolighedspolitikker og politikstandarder, der bestemmer, hvordan Symantec behandler personlige oplysninger.

Din ret til at gå ind på og korrigere dine personlige oplysninger

Ifølge lovgivningen i dit land har du muligvis ret til gratis at gå ind på og korrigere eller slette de oplysninger, du har videregivet til os ved at sende en e-mail til privacy@symantec.com eller ved at kontakte kundeservice på telefonnummeret for dit land. Du finder nummeret på Norton websites supportside på www.norton.com/support. Der er imidlertid undtagelser til denne ret, så adgang kan blive nægtet, hvis vi vurderer, at vi ved at stille oplysningerne til rådighed vil afsløre personlige oplysninger om en anden person, eller hvor lovgivningen forhindrer, at vi afslører sådanne oplysninger. Hvis vi afviser at give dig adgang til dine personlige oplysninger, vil vi begrunde afslaget overfor dig.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os på:  privacy@symantec.com eller besøge http://www.symantec.com/index.jsp for at finde din lokale Symantec afdeling.